Hvad vil du helst være, en virksomhed, der producerer kvalitetsprodukter eller en virksomheder, som producerer den software og de services, som får produkterne til at virke?

Det spørgsmål stillede jeg forleden, retorisk, til en konference Dansk Industri afholdte om danske virksomheders brug af nettet, og det er i mine øjne et centralt spørgsmål for danske virksomheders langsigtede konkurrencedygtighed.

Dansk erhvervsliv er domineret er mindre og mellemstore virksomheder med et højkvalitets nicheprodukt, som de sælger til andre virksomheder. Konferencen, der henvendte sig til b2b-virksomheder, bekræftede en formodning, man kan få bare ved at kigge på virksomhedernes hjemmesider: Nettet bliver brugt taktisk som en gratis kommunkationskanal og ansvaret for nettet er oftest placeret i salgs- eller i marketingafdelingen.

Det er ikke langtidsholdbart. For de kvalitetsprodukter danske virksomheder laver kommer alle til at blive styret og kontrolleret af software, som kommer til at blive netbaseret. Brugerne af produkterne kommer med andre ord til at have direkte kontakt med produktet over nettet. Og hvis en virksomhed overlader den direkte kontakt til andre mister de det centrale placering i værdikæden.

[...]

Læs resten af Producenternes farlige kurs

I en tidligere post skrev jeg om, at medievirksomheden er nødt til at gentænke deres plads i værdikæden og udvikle et nyt sæt af kompetencer, hvis de vil overleve på sigt, og jeg skitserede tre veje de kunne gå . En af de retningerne var at udvikle marketing-kompetencer og derved går fra at sælge distribution af annoncer til at sælge intelligente marketing services.

Et godt eksempel på den retning er den amerikanske medievirksomhed Merideth, der bl.a. udgiver publikationen ”Homes and Gardens”. De har opbygget en full-service marketing-service forretning, som tilbyder custom publishing, email, social medie og mobil kampagner og konkurrerer direkte med reklame og marketing bureauerne i USA.

[...]

Læs resten af En hybrid mellem medievirksomhed og marketingbureau vinder frem

Der går en sand selvbetjeningseufori gennem den danske offentlige sektor for tiden, og det er på tide at tage et opgør med den. For ikke nok med, at den er udtryk for et fattigt ambitionsniveau på nettes vegne, en misforstået rationaliseringstanke, så undergraver formålet om selvbetjening paradoksalt nok sig selv.

For virkeligheden er, at ingen borger gider eller ønsker sig selvbetjening. Selvbetjening er som udgangspunkt en forringet service. Det er et indirekte signal om, at nu lukker det offentlige telefonerne og skærer besøgstiden ned.

Så når en kommune eller en offentlig institution højstemt deklarerer selvbetjening er borgerens naturlige tanke, nå nu vil de skære igen. Og ganske rigtigt, mange af kommunernes selvbetjeningstiltag er sølle tjenester, der ikke kan glæde andre end kommunens bogholder, som kan håbe at spare en telefonpasser eller to.

[...]

Læs resten af Glem selvbetjening

Der er blevet gjort meget ud af, at EUs nye kommissær for digitale område, den ellers høj-kompetente Neelie Kroes, måtte ud i en anden runde for at blive godkendt af Europa-parlamentet for nylig.
Men det er ikke hende, men Europa, der har et problem i forhold til en digital dagsorden.
Sagen er at Europa og EU har fejlet på nettet. Der er ikke blevet skabt et samlet konkurrencedygtigt marked, som kunne give Europæiske virksomheder den kundebasis og skala, der skal til for at konkurrere globalt.

For en ti år siden var der mange lovende Europæiske internetvirksomheder og europæiske medievirksomheder som Bertelsmann var fremme i skoene med at købe musiktjenesten Napster.
Men siden er det gået stødt ned ad bakke, og der er ikke et eneste Europæisk site i top 30 globalt. Et af de få succesfulde europæisk fostrede net-virksomheder Skype er karakteristisk nok på amerikanske hænder i dag. Som flere iagttagere har påpeget, så er det økosystem af investorer, talent, uddannelser og forskning, som skal til for at danne grobund for de globale succeser ganske enkelt ikke til stede på det gamle kontinent.

[...]

Læs resten af Det er Europa, ikke kun Kroes, der mangler svar

Under et showsene i københavnske modeuge i sidste uge spekulerede jeg på, om man kan forestille sig at web-branchen, når den bliver mere moden, vil have lignende halvårlige fremvisninger af nye påfund?

Modebranchen er kendetegnet ved, at den eneste reelle differentiering, der er i produkterne er selve designet og brandet, dvs. det image og den aura, som forbrugerne knytter til mærket bag. Der er meget lidt teknisk og funktionel innovation i branchen. Selve den fysiske produktion er 100 pct. outsourcet til lavt-lønslande, så det kan man ikke adskille sig på.

Værdiskabelsen er med andre ord i design og marketing. Derfor bruger branchen store summer mode-uger med masser af fest og farver og celebrity-dyrkelser, som kan give mærkerne opmærksomhed. Og derfor er det top-designerne der får mest opmærksomhed og den højeste løn.
I web-branchen derimod er differentieringen stadig på funktionel innovation og produktion. Det er ingeniører og kodere, der dominerer de store virksomheder som Google, Facebook og Microsoft. Nye tjenester promoveres udelukkende på, hvad de kan, ikke hvordan de ser ud.

[...]

Læs resten af Læren fra modebranchen

Hvorfor kommer næsten alle store web-innovationer fra små virksomheder, og hvad kan store virksomheder gøre for selv at innovere på web-området?

Den type spørgsmål havde jeg forleden fornøjelsen af at diskutere med 40 repræsentanter fra store skandinaviske virksomheder til et seminar om ”digital entrepreneurship”, som min virksomhed afholdte.

Jeg havde indlæg om, hvordan virksomhederne må gentænke deres tilgang til ny-udvikling i en digital verden. Tommy Ahlers, der er højtplaceret i Vodafone, verdens største teleselskab mål på omsætning, og tidligere har skabt mobil-succesen Zyb, holdt et provokerende og inspirerende indlæg om alt det store virksomheder kunne og burde gøre, mens Harvard og CBS-professor Robert Austin styrede en livlig åbenhjertig case-diskussion om, de begrænsninger virksomheder er underlagt i forhold til at rykke hurtigt på nettet.

[...]

Læs resten af Sådan slår man de små

En af de mest åbenlyse, men hyppigt oversete karakteristika ved nettet er, at det er deflationært.
Det er i praksis en lovmæssighed, at alt skal være billigere på nettet end i den fysiske verden. Det er en nødvendig forudsætning for at konkurrere på nettet, at man kan gøre det billigere end i en fysisk verden. Bøger, [...]

[...]

Læs resten af Deflationsloven

Medierne glæder sig samstemmende over iPaden og selv nøgterne ”The Economist” har Steve Jobs på forsiden og skriver i deres leder, at iPad’en kan blive mange mediers redning.

Det er en del af en kollektiv antagelse om, at der er noget helt særligt ved mobile devices, der gør at brugerne gerne vil betale for noget digitalt indhold på dem som de ikke ville betale for på deres computer.

Og det er da også rigtigt, at bøger bliver betalt gennem Amazons Kindle og at mange iPhone applikationer koster penge i dag.

Men holder det på lang sigt? Hvorfor skulle betalingsvilligheden være større mobilt?
I de fleste diskussioner, fx en indsigtsfuld debat som opfølgning på en skarp Tom Dixon post , fremhæves tre grunde:
- Brugere er mere vant til og trygge ved at betale med deres mobil end de er til at betale på nettet.
- Det er så meget nemmere at betale med mobil og derfor vil flere gøre det.
- Mobil-applikationer har mere værdi for den enkelte og derfor vil man også betale for den.

[...]

Læs resten af Mobilindhold bliver også gratis

Selv om jeg kun har set præsentationen af den online og ikke prøvet den, tør jeg godt sige, at Apples nye iPad kommer til at ændre nettet, måske lige så meget som iPhonen, har gjort.

Den kommer til at gøre digitalt indhold, som bøger, aviser og billeder, langt mere tilgængeligt og kommer til at accellere digitaliseringen af alt, hvad der kan digitaliseres.

Det virker som om Apple nok engang har skabt en helt ny kategori og ændret den digitale verden for altid.

Få den før din nabo:
http://www.apple.com/ipad/#video

[...]

Læs resten af Game changer

Det var en på alle måder stor og inspirerende tale USA’s udenrigsminister Hillary Clinton holdte i sidste uge om internetfrihed. Det er den måske bedste og klareste vision for nettet en international toppolitiker nogensinde har holdt.

I talen trækker Clinton linjen tilbage til Franklin D. Roosevelts store frihedstale fra 1941, hvor han i 2. Verdenskrigs skygge redegør for de fire friheder som verden bør stræbe efter (ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed fra tvang og frihed for frygt). De frihedsvisioner har overlevet tiden og indlejret sig som hjørnestene i de vestlige samfund og er bl.a. en vigtig del af FNs menneskerettighedskonvention fra 1950. Her i 2010 med netfriheden truet fra flere lande ikke mindst Kina, stiller Clinton det helt centrale spørgsmål, tidens måske vigtigste overhovedet: hvad betyder de friheder, og hvordan sikrer og beskytter vi dem i en digitaliseret verden?

[...]

Læs resten af Den 5. frihed