Opmærksomhed, ikke ytringsfrihed, er spørgsmålet
I den noget opskruede sag om jægerkorps-soldatens bog, som Politiken har valgt at trykke, er ytringsfriheden igen – som den gjorde under Muhammed-sagen – blevet trukket op af hatten som et princip-argument.
Men uanset hvad man ellers mener om rigtigheden i at trykke en soldaterbog eller nogle karrikatur-tegninger, så holder ytringsfrihedsargumentet ikke i en netbaseret tidsalder. Information kan ikke stoppes og uanset hvad bliver både bog og tegninger tilgængelige på nettet (og er allerede blevet det). Hvis Politiken fx blot havde lavet et link til den fulde bog på deres hjemmeside, ville der med sikkerhed ikke være en større debat om sagen.
Vi lever ikke – som visse redaktører tilsyneladende tror – i en tidsalder, hvor avisen er folks eneste adgang til information. Faktisk vil jeg hævde at ytringsfrihed ikke på nogen måde er en relevant diskussion i en internet-domineret tid. Alle kan offentliggøre, hvad de vil på nettet – og de gør det, uanset hvad redaktører og politikere vælger at gøre. Det er en af de meget positive følger af nettet.
Et af de store spørgsmål i dag er derfor ikke om der er frihed til at sige, hvad man vil, men derimod hvad og hvem der får opmærksomhed og hvordan de får det. Og her spiller aviserne stadig en central rolle. De kan sammen med tv og radio skabe opmærksomhed omkring en sag – på en måde som ingen netmedier kan. Den store knaphed på nettet – og dermed også det mest værdifulde – er opmærksomhed. Derfor taler flere også om, at vi bedst kan få nettets økonomi, som en opmærksomhedsøkonomi (for en god introduktion til dette store og enormt spændende emne, som jeg vil forfølge nærmere senere, læs her).
Aviserne står i deres egen selvforståelse vagt om ytringsfrihed, men det er der ikke brug for længere. Snarere bør man forstå deres rolle, mere end noget andet, som effektive skabere af opmærksomhed, og det er noget ganske andet. Den relevante debat om Politikens bogtryk og Muhammed-tegningerne er derfor, om det specifikke indhold og de budskaber fortjener særlig stor opmærksomhed eller ej.
Og dén politiske debat hører ikke til her. Og så ikke et ord mere om ytringsfriheden.
RSS feed