I går brugte jeg en dag sammen med Chris Anderson til et arrangement, som Dansk Markedsføringsforbund afholdte.

Anderson gjorde det godt, var frisk, veloplagt. Det var mit første møde med ham, og han var yderst sympatisk og beskeden. Men arrangementet led en smule under at være struktureret som en envejs-forestilling, snarere end et interaktivt værksted, der gjorde brug af deltagernes kollektive viden, hvilket var synd.

Der blev givet et hav af gode eksempler på Long Tail og Free, men det mest interessante var, at WIRED-redaktøren formåede at samle de to tendenser.

Som han gentagne gange understregede er pointen i Free, at man i stedet for at reklamere på nettet, skal give noget værdifuldt væk for at opbygge en markedsposition. Den markedsposition kan man så bruge til at sælge ekstra ydelser. Så fremtidens forretningsmodel er noget ”for free” og noget der er ”premium”. Derfor bruger han også ordet Fremium (som i øvrigt er taget fra Fred Wilson).

[...]

Læs resten af Chris Anderson samler trådene

Økonomi handler som bekendt om knaphed. Der er værdi i det, der er knaphed af. Hvis Chris Anderson har ret i at udbuddet af indhold på nettet bliver gratis og frit tilgængeligt, og at distributionen er stort set gratis, hvad er så den nye tids knaphed?

Det mest elegante svar jeg har set på det spørgsmål er fra psykologen Herbert Simon, som I 1970’erne skrev:

“What information consumes is rather obvious: it consumes the attention of its recipients. Hence a wealth of information creates a poverty of attention, and a need to allocate that attention efficiently among the overabundance of information sources that might consume it.”
(Computers, Communications and the Public Interest, pages 40-41, Martin Greenberger, ed., The Johns Hopkins Press, 1971.)

Menneskets opmærksomhed og tid er begrænset, så dem der skaber opmærksomhed, skaber værdi. Opmærksomhed er et nulsums spil. Vi har kun 24 timer i døgnet.

[...]

Læs resten af Informationsrigdom skaber opmærksomhedsfattigdom

Hvad betyder gratis-tendensen på nettet for alle de virksomheder, hvis produkter ikke er helt digitalte? Altså størstedelen af alle virksomheder. Fødevareproducenterne, servicevirksomhederne, transportvirksomhederne og alle mulige andre?

Det betyder, at det “digitale” indhold  virksomhederne tidligere har givet ud gratis ikke længere er godt nok. Når medieindhold, som kostede penge i den fysiske verden, bliver gratis på nettet, må alt det medieindhold, der tidligere var gratis blive afløst af indhold, der er så godt, at man kan tage penge for det.

Det bedste eksempel på gratis medieindhold er reklame. Reklame har altid har været gratis, ja mere end det, man har fået helt eller delvist gratis indhold i medierne betalt af reklamer.

De færreste virksomheder har faktisk tænkt over reklamer som noget de gav gratis væk. Snarere som noget de tvang nedover folk.

Men tænk, hvis de store marketingafdelinger sagde til sig selv: Fremover vil vi ikke producere reklamer, men i stedet bruge ressourcerne på at give noget væk på nettet, som er så godt, at vi kunne tage penge for det.

[...]

Læs resten af Det, der engang var gratis, er ikke godt nok længere

Efter præstationen med ”Long tail”, var der store forventninger til Chris Andersons anden bog ”Free”, altså gratis, hvor han argumenterer for, at nettet fører til at langt flere services bliver gratis.

Bogen er langt fra på niveau med hans første. Hvor den første havde en nødvendighed over sig, en dybt original pointe, som fik os til at forstå nettet på en anden måde og en dybde, som kun grundighed og endeløse timer foran tastaturet kan skabe, er ”Free” tydeligvis langt hurtigere skrevet, og pointen er mindre klar og skarp end titlen anfører.

Men når det er sagt, så har den sin plads, og den har timingmæssigt ramt perfekt ned i den højaktuelle debatten, om hvorvidt aviser og andre indholdsleverandører skal tage betaling for indhold på nettet.

Der er ingen grund til at gennemgå bogen her, men for et godt overblik over den debat den har medført kan man har finde de bedste anmeldelser af bogen, herunder Malcom Gladwells indflydelsesrige kritik fra ”the New Yorker”.

[...]

Læs resten af Danske aviser kan ikke tage penge for nyheder på nettet

På torsdag skal jeg tilbringe hele dagen i selskab med Chris Anderson, chefredaktøren fra WIRED, verdens måske mest indflydelsesrige Internet-ekspert og tænker og forfatter til bøgerne ”the Long Tail” og ”Free”.

I den anledning vil jeg i denne uge her på bloggen, se nærmere på Andersons’ idéer, og læsere er velkomne til at byde ind med spørgsmål og kommentarer, som jeg kan tage med til forfatteren.

Anderson fik sin verdensberømmelse på en forudsigelse om at Internettet ville føre til en verden med større kulturel mangfoldighed, at subkulturer ville fylde mere i mediebilledet, og at virksomheder gjorde klogt i at satse på nicher i stedet for at ramme den laveste og bredeste fællesnævner.

Sådan er implikationerne af Andersens første bog, som blev en umiddelbar bestseller, ”The Long Tail – why the future of business is selling less of more”. Det er formentlig den bedste og mest indsigtsfulde bog, der er skrevet om nettet til dato. Den er obligatorisk læsning for alle der ønsker at forstå nettet bedre.

Dens udgangspunkt er spørgsmålet: Hvad sker der med et marked, hvor prisen på distribution og lager er nul og den marginale omkostning ved et produkt stort set nul? Hans svar er efter at have studeret salgstal for bl.a. Amazon, Netflix (en stor online video-udlejer) og iTunes, og sammenlignet dem med fysiske bogbutikker, videoudlejere og musikbutikker, at det medfører et epokalt skifte i markedet.

[...]

Læs resten af Passer Chris Andersons lange hale ikke?

P1s samfundsprogram Agenda handler i denne uge om det, WIRED har kaldt godt nok revolutionen, og jeg er gæst i studiet.

Emnet er væsentligt. En af nettets store løfter er, at gøre diverse services bedre og billigere. De fleste net-tjenester er ikke perfekte, designet kunne være bedre, de kunne fungere bedre – men de er gode nok. Det er nærliggende at se nettets enorme vækst og popularitet, som en del af en større samfundsudvikling, hvor forbrugerefterspørgslen flytter fra det dyre og perfekte til det lettilgængelige, hurtige og billige.

Det lyder som en skidt udvikling, som kulturpessimister givetvis vil se som endnu et eksempel på degenereret nutid. Men jeg mener, at det på mange måder er en sund tendens, et udtryk for et ændret kvalitetsbegreb. Og mere centralt er ”godt nok tankegangen” en mulighed for at løse en række samfundsproblemer, som ikke bliver løst i dag. Hvis vi i stedet for at bruge ressourcer på at gøre tingene perfekte nøjedes med at gøre dem gode nok, kunne vi frigøre tid og penge til at gøre hverdagen lettere og bedre på nye områder.

Hvis du har hørt det og har spørgsmål eller kommentarer, så post dem her, så svarer jeg hurtigt.

[...]

Læs resten af ”Godt nok-revolution” i Agenda på P1 – få et svar!

Noget af det mest anstrengende ved Internet-verdenen er, hvor fikseret, ja nærmest hynotiseret, den kan blive på en enkelt teknologi.

Pludselig er det som der ikke er andet vigtigt i verden end fx sociale medier som Facebook eller Twitter eller augmented reality (hvis du ikke ved, hvad det er er, så ved du det om et halvt år, bare vent). Hypen fødes og holdes i live af diverse lykkeriddere, der prøver at tjene hurtige penge på at overbevise de letmodtagelige om, at man skal med på den seneste dille.

Med mindre man er venture investor er det dumt, at bruge masser af penge på ”the new big thing”. Det er den tankegang der førte til den store dot.com-boble i 2000. Det er buzz-fælden. Så et godt råd til både forbrugere og virksomheder: Vent med at kast jer ud i noget helt nyt, lad de andre begå fejlene og se om en ny teknologi virkelig har værdi, før i bruger tid og penge på den. Hellere klog ”2nd mover” end over-ivrig ”1st mover”.

[...]

Læs resten af Sådan punkterer du bobler

Til alle der siger, at nettet stadig ikke for alvor har bevist sit økonomiske værd, har jeg kun en ting at sige: Læs Googles seneste kvartalsregnskab, som blev offentliggjort i torsdags.

Googles såkaldte frie pengestrømme, det mest interessante udtryk for profit, fra tredje kvartal var på ca. 2,5 milliarder dollars. Altså 12,5 millarder kroner. Så med et konservativt estimat om, at Googles vækst ikke fortsætter, når virksomheden inden længe et årligt overskud på omkring 50 milliarder kroner.

Det er helt fabelagtigt mange penge at tjene på en søgemaskine. Til sammenligning havde Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, frie pengestrømme på ca. 11 milliarder kr. i 2008. Tallet er også større end Danmarks største virksomhed A.P. Møller Mærsk’ frie pengestrømme selv i de gode år. Der er med andre ord mange flere penge i søgeord end i containere.

[...]

Læs resten af 50 milliarder kroner i indtjening er vel også en slags penge

Der hersker en fordom om, at bloggere ikke selv skaber historier, men blot snylter på rigtige journalisters hårde arbejde i felten.

Men sådan er det ikke ifølge bogen ”Bloggers on the bus”. I bogen har den amerikanske journalist Eric Boehlert sat sig for, at undersøge de bloggere som var aktive i Obamas valgkamp – og i visse tilfælde medvirkende til hans sejr. Hvor kommer de fra, hvad er deres baggrund, hvad lever de af, hvad tror de på og ikke mindst, hvordan er de med til at påvirke den politiske proces?

Det er der kommet en fascinerende og til tider rørende bog ud af. Bloggerne viser sig at være lige så forskellige, som mennesker er flest. Fællesnævnerne er, at skriveriet på nettet er blevet deres personlige livsprojekt. De får kun i få tilfælde penge for det, og arbejder dag og nat.

Der er historien om økonomiprofessoren Duncan Black, der aldrig har været synderligt interesseret i politik, men optændt af vrede imod George Bush starter bloggen Eschaton, som bliver en af de mest indflydesesrige demokratiske blogs.

[...]

Læs resten af Hørup anno 2009

Efter at have talt med flere centralt placerede embedsmænd, om hvordan i alverden det kan være, at den danske stat ikke stiller mere data frit til rådighed, er min konklusion klar: Det skyldes træghed, manglende forståelse for mulighederne og administrativ uklarhed. Det skyldes med andre ord ikke ond vilje eller en klar formuleret politik. Snarere manglen på politik. Embedsmændene er selv frustrerede over det.

Jeg vil kalde situationen landsskadelig passivitet, fordi det forhindrer, at kreative programmører kan udvikle applikationer, som gør danskernes liv lettere.

Det seneste eksempel på den tåbelige tilstand, er sagen om Boliga.dk, som IT-bloggeren Dorte Toft med vanlig næse, hvor skoen trykker, har fulgt tæt. Sagen handler om, at staten har pålagt boligportalen, at den ikke må stille data om huses salgspriser til rådighed uden enten at få betaling, eller sikre at de folk, der læser det, har digital signatur.

[...]

Læs resten af Danmarks dumme data-døs