Danmarks dumme data-døs
Efter at have talt med flere centralt placerede embedsmænd, om hvordan i alverden det kan være, at den danske stat ikke stiller mere data frit til rådighed, er min konklusion klar: Det skyldes træghed, manglende forståelse for mulighederne og administrativ uklarhed. Det skyldes med andre ord ikke ond vilje eller en klar formuleret politik. Snarere manglen på politik. Embedsmændene er selv frustrerede over det.
Jeg vil kalde situationen landsskadelig passivitet, fordi det forhindrer, at kreative programmører kan udvikle applikationer, som gør danskernes liv lettere.
Det seneste eksempel på den tåbelige tilstand, er sagen om Boliga.dk, som IT-bloggeren Dorte Toft med vanlig næse, hvor skoen trykker, har fulgt tæt. Sagen handler om, at staten har pålagt boligportalen, at den ikke må stille data om huses salgspriser til rådighed uden enten at få betaling, eller sikre at de folk, der læser det, har digital signatur.
Dermed hindrer man reelt danskerne – og dansk økonomi – i at få et mere gennemsigtigt og mere velfungerende boligmarked. Det er uklart, hvorfor den beslutning er truffet, og hvem der har truffet den. Vist nok er hovedgrunden, at staten gerne tjene flere penge på sin data. De involverede myndigheder er Skat, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Københavns Byret og Justitsministeriet.
Puha!
En krølle på historien er, at en anden boligportal faktisk har fået lov til at stille den data frit til rådighed.
Man kan undres, hvor uklare principperne er for udlevering af data, man kan korse sig over at staten vil tjene flere penge på at levere data, selv om digitalisering har gjort det billigere for dem at levere, og man kan le ad de forskellige instansers evner og fantasifuldhed, når det gælder fraskrivelse af ansvar.
Men det virkelige problem kommer tilbage til, at der fra regeringens side ikke er udstukket klare principper for data eller for brug af nettet for den sags skyld. De fleste lande, der vil noget med nettet, har konkluderet at frisættelse af data er afgørende for at kunne udnytte det kæmpe potentiale, der er for at levere de offentlige services bedre og billigere.
I Danmark mangler der en klar politik på området og der mangler en ansvarlig og kompetent myndighed til at tage sig af alle de nye problemtikker om Internettet stiller samfundet overfor. Det nytter ikke, at noget så simpelt som salgspriser på boliger skal sejle rundt mellem 5 myndigheder. Tænk hvor svært det bliver med endnu mere personfølsomme oplysninger? Der skal være én og kun én minister med det helt klare ansvar at fremme integrationen af borgere og data.
Hvor mange milliarder skal spildes, hvor mange muligheder forpasses og hvor mange absurditeter skal afsløres før staten får en sammenhængende Internet-politik?
RSS feed
Fint at pege på problemet og de begrænsende konsekvenser af dets eksistens, men hvordan kommer der gang i løsningen, dvs. formuleringen af en politik og en implementering? Arbejdes der på det nogen steder, eller tornerosesøvnen helt omfattende?