Efter præstationen med ”Long tail”, var der store forventninger til Chris Andersons anden bog ”Free”, altså gratis, hvor han argumenterer for, at nettet fører til at langt flere services bliver gratis.

Bogen er langt fra på niveau med hans første. Hvor den første havde en nødvendighed over sig, en dybt original pointe, som fik os til at forstå nettet på en anden måde og en dybde, som kun grundighed og endeløse timer foran tastaturet kan skabe, er ”Free” tydeligvis langt hurtigere skrevet, og pointen er mindre klar og skarp end titlen anfører.

Men når det er sagt, så har den sin plads, og den har timingmæssigt ramt perfekt ned i den højaktuelle debatten, om hvorvidt aviser og andre indholdsleverandører skal tage betaling for indhold på nettet.

Der er ingen grund til at gennemgå bogen her, men for et godt overblik over den debat den har medført kan man har finde de bedste anmeldelser af bogen, herunder Malcom Gladwells indflydelsesrige kritik fra ”the New Yorker”.

Et af problemerne i Free-debatten er, at mange – ikke overraskende – tror, at budskabet er, at alt skal være gratis på nettet. Argumentet er mere nuanceret. Det går på, at man for at kunne tjene penge på nettet er nødt til at tilbyde en stor del af sit produkt, måske endda sit kerneprodukt gratis. Dermed får man bygget trafik og skala og kritisk masse, og det kan bruges til at tilbyde en lang række ekstra services, som man kan tage direkte og indirekte betaling for.

Jeg er på mange måder enig med grundargumentet om, at det er nødvendigt at tilbyde meget gratis på nettet for at kunne opbygge en stærk markedsposition. Alle store netsucceser bygger på gratis-princippet. Tag fx de danske aviser. Hvad vil ske, hvis de, som de truer med, begynder, at tage penge for deres indhold?

• For det første vil det betyde en stor fremgang til de gratis nyhedstjenester, der stadig vil være på nettet, fx MSN.dk, Avisen.dk, Jubii.dk og nok også DR og TV2. De danske aviser vil altså miste massive markedsandele.
• Selv om de på kort sigt får ekstra indtægter, vil de være nødt til at investere mere i unikt niche indhold for at kunne retfærdiggøre betalingen og de vil miste annonceindtægter. Så det er uklart om det selv på kort sigt overhovedet vil være en god forretning.
• Til gengæld vil de tilbageværende gratis-nyhedstjenester få et kæmpe boost, og formentlig vil der komme en eller to markedsledere, som bliver stedet at gå til for nyheder på nettet i Danmark. Markedslederne, som så altså ikke er en del af mediehusene, vil kunne begynde at udnytte trafiken på en række måder og kunne udnytte stordriftsfordele. De kan skabe deres egne ecommerce universer, og i det hele taget skabe en langt række indirekte transaktioner og ekstra services, fx særlige typer af artikler og viden.

Som det gælder i den fysiske verden, så er det dem der sidder på trafiken på nettet, der også i længden vil kunne få den største værdi. Hvis de danske mediehuse begynder at tage penge for deres indhold, mister de hurtigt, det, der i dag er deres største konkurrencefordel, nemlig at de er danskernes naturlige valg, når det gælder nyheder.

This entry was posted on Tuesday, October 27th, 2009 at 10:54 am and is filed under Artikler, TEMA: Chris Anderson. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.