Den netop offentliggjorte udredning om den fremtidige offentlige mediestøtte vil have stor indflydelse på fremtidens medielandskab. Men dens udgangspunkt er fejlagtigt og forkrøbler den væsentlige debat om fremtidens medielandskab.

Udredningen er sat i gang fordi, politikerne godt kan se, der er noget galt med den nuværende ca. 5 milliarder kroner store mediestøtteordning, som praktisk talt ikke inkluderer en eneste støttekrone til net-aktiviteter på trods af, at det er blevet danskernes foretrukne platform for medieforbug.

Problemet er bare, at politikerne har beordret et nulsumsspil udfra en vrang-antagelse om, at nettet blot er et nyt andet medie. Så penge til nettet skal gå fra andre medier. Redegørelsen er blevet båndlagt ikke at anbefale noget, der kræver mere end de nuværende ca. 5 milliarder. Med det mandat er der lagt op til skyttegravskrig.

Reaktionen på forslagene er derfor også så forudsigelig som ammen i kirken. De ”gamle” medier påpeger – med rette – at det er vanvittigt at tage penge fra dem i en tid, hvor de kæmper for overlevelse. Omvendt fremhæver net-folket med FDIM i spidsen – også med god ret – at der bliver flyttet alt for lidt til nettet, og at pengene burde følge brugerne. Hør selv debatten på P1.

For at undgå at tage stilling til, hvordan pengene nøjagtigt skal omfordeles, er udvalget i sin mest radikale anbefaling, tvunget ud i et dårligt forslag om en platformsuafhængig støtte. Tanken er, at oprette pulje, der skal give penge til projekter, uden at vurdere platformen eller institutionen bag.

Rent praktisk har jeg svært ved at se, hvordan et og samme udvalg skulle kunne vurdere et fjernsynsprogram overfor en nettjeneste – dertil kræves helt forskellige kompetencer. Det svarer til at slå puljerne til kunsstøtte, erhvervsforskning og dagbladsstøtte sammen. Men værre er det, at forslaget skjuler og tåger det centrale spørgsmål om, hvor meget mediestøtte, der skal være på nettet, og hvordan det skal fungere.

Udvalget nævner selv Filmstøtteordningen og Holland, der har en støtteordning for visionære netprojekter kaldet www.digitalpioniers.nl, som forbilleder. Begge ordninger er kendetegnet ved netop ikke at være platformsuafhængige. Det er paradoksalt, at redegørelsen fremhæver dem som forbilleder, men ender med den modsatte anbefaling.

Men det skyldes garanteret det uheldige mandat. Derfor må politikerne på banen, og udvikle en helhedsorienteret Internet-politik, der kan sikre, at Danmark kommer i front på webområdet, sikre investeringer i eksperimenterende projekter og sikre, at der er penge til kvalitetsindhold på nettet. Den politik bør tage udgangspunkt i, hvad der er brug for, og hvad den samfundsmæssige værdi vil være – ikke hvad der i dag bruges på radio, tv og dagblade.

Det strider i mod både sund fornuft og udviklingen at kræve, at offentlige penge til noget så centralt og omsigsgribende som nettet skal komme fra eksisterende medier, der kæmper hårdt nok allerede. Resultatet af det forslag bliver, at de etablerede medier vil falde yderligere i kvalitet uden, at vi får opbygget en række stærke, originale og kvalitetsorienterede danske netmedier, der kan revitalisere offentligheden.

Læs selv hele rapporten her på bibliotek og medier.

This entry was posted on Monday, October 5th, 2009 at 8:20 am and is filed under Artikler. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.