Så længe det holder til vi dør
Hvorfor i alverden tror Rupert Murdoch, at han kan tage penge for nyheder på nettet? Manden, som er verdens nok mest succesfulde avis-mand må om nogen vide, hvad han taler om. Så hvordan kan han foreslå noget, der går så lodret i mod alt hvad vi ved om nettet og bæredygtige online forretningsmodeller?
Kommentatoren Michael Wolff har i november udgaven af Vanity Fair et overraskende svar på det spørgsmål: Murdoch tror heller ikke selv på at idéen er langsigtet holdbar, men er ligeglad. For ham handler det om noget andet, en kamp, en krig i mod internettet.
Wolff, der i øvrigt kommer til New Media Days i år, og har skrevet en bog om Murdoch, beskriver mogulen som en mand, der ser verden som en kampplads, et nulsumsspil og som er vant til erobre territorier og er blevet stor på at udnytte magten i at eje distributionen. Nettet er det stik modsatte af den verden han kender og elsker, og derfor foragter han nettet: ”He doesn’t get it. He doesn’t buy it. He doesn’nt want it”, skriver Wolff.
Wolff opsummerer Murdochs internet-strategi sådan her:
”Murdoch, at 78 doesn’t practically speaking have the time to see the online world into maturity – nor intellectual interest to be part of the effort. Rather his strategic effort may more logically be to slow it down”
Hvor mange topchefer mon, der sidder rundt omkring og tænker på samme måde om nettet. De ved forandringerne er uundgåelige på længere sigt, men de orker ikke springet ud i det, og vælger i stedet bekæmpe det og håber, at deres eksisterende forretning kan holde til de går på pension.
Skræmmende tanke.
RSS feed