“Teknologier bliver først socialt interessante, når de er blevet teknologisk kedelige”
Min hovedattraktion på årets New Media days var Clay Shirky. Han er vel det tætteste, man kommer på en meget indflydelsesrig internet-sociolog og har igennem 20 år fulgt og fortolket nettets udvikling. Han har skrevet fremragende tekster om nettets transformative effekter, ikke mindst artiklen ”Thinking the Unthinkable” der nok er det bedste essay, jeg har læst om, hvorfor de fleste medier har fejlet på nettet. Mest kendt er han måske for den meget læseværdige bog ”Here comes everybody” om, hvad der sker med udviklingen af sociale grupper, når nye teknologier får barriererne for at skabe og udvikle sociale forbindelser til at falde.
Lige som denne blog, mener Shirky også, at de mere langsigtede sociale og samfundsmæssige implikationer af nettets vækst er mere interessante end de teknologiske nybrud i sig selv.
Hans hovedpointe ved årets New Media Days var, at alle de amatører, ildsjæle og frivillige, som i dag skaber hovedparten af indholdet på nettet, kan ikke betragtes, som semi-professionelle, der egentlig gerne ville have penge for deres arbejde og potentielt kan erstatte de ansatte indholdsproducenter. Tværtimod bliver de paradoksalt nok demotiveret af penge. De drives af faktorer som autonomi, at kunne gøre hvad de vil, glæden ved at gøre noget for andre, status og anerkendelse i gruppen.
Det er urgamle instinkter, som altid har drevet alt frivilligt arbejde. Det nye er, at disse amatører kan ændre mere end de nogensinde har kunnet før med nettets hjælp.
”Today you can do big things for love”, påpegede Shirky.
Det er svært at være uenig i.
RSS feed