• Blogindlæg
  • I pressen
  • Om bloggen
  •  
    Loading

    Game changer

    January 27th, 2010

    Selv om jeg kun har set præsentationen af den online og ikke prøvet den, tør jeg godt sige, at Apples nye iPad kommer til at ændre nettet, måske lige så meget som iPhonen, har gjort.

    Den kommer til at gøre digitalt indhold, som bøger, aviser og billeder, langt mere tilgængeligt og kommer til at accellere digitaliseringen af alt, hvad der kan digitaliseres.

    Det virker som om Apple nok engang har skabt en helt ny kategori og ændret den digitale verden for altid.

    Få den før din nabo:
    http://www.apple.com/ipad/#video

    [...]

    Læs resten af Game changer

    Share/Bookmark


    Den 5. frihed

    January 25th, 2010

    Det var en på alle måder stor og inspirerende tale USA’s udenrigsminister Hillary Clinton holdte i sidste uge om internetfrihed. Det er den måske bedste og klareste vision for nettet en international toppolitiker nogensinde har holdt.

    I talen trækker Clinton linjen tilbage til Franklin D. Roosevelts store frihedstale fra 1941, hvor han i 2. Verdenskrigs skygge redegør for de fire friheder som verden bør stræbe efter (ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed fra tvang og frihed for frygt). De frihedsvisioner har overlevet tiden og indlejret sig som hjørnestene i de vestlige samfund og er bl.a. en vigtig del af FNs menneskerettighedskonvention fra 1950. Her i 2010 med netfriheden truet fra flere lande ikke mindst Kina, stiller Clinton det helt centrale spørgsmål, tidens måske vigtigste overhovedet: hvad betyder de friheder, og hvordan sikrer og beskytter vi dem i en digitaliseret verden?

    [...]

    Læs resten af Den 5. frihed

    Share/Bookmark


    New York Times vælger fremium model, men det kan de fleste danske aviser ikke

    January 21st, 2010

    I seneste forsøg på at få en bedre forretning på nettet har New York Times nu valgt en betalingsmodel.

    I stedet for – som det har været overvejet – at lukke net-avisen helt for ikke betalende læsere, hvilket ville få trafik-tallet til at dale voldsomt – både fordi det får nogle læsere til at falde fra og vigtigere endnu, fordi det gør indholdet utilgængeligt for Google-søgninger – har avisen valgt en model, hvor kun de faste brugere fremover skal betale.

    Detaljerne er endnu ikke på plads, men ifølge de første meldinger bliver det fremover bliver sådan at man kan læse et vist antal artikler gratis på net-avisen, men derefter bliver man afkrævet et fladt månedligt beløb, som giver uhindret adgang til alle artikler. Abonnenter får adgang til alt på nettet gennem deres abonnement.
    Det betyder at dem der kommer forbi siden en gang imellem, fx gennem Google, får indholdet gratis, mens de faste storbrugere må betale. Man lokker brugerne til med gratis indhold og begynder at afkræve betaling, når de har vist tilstrækkelig interesse i ens produkt. Det er faktisk en fremium model ala den Chris Anderson har gjort sig til fortaler for.

    [...]

    Læs resten af New York Times vælger fremium model, men det kan de fleste danske aviser ikke

    Share/Bookmark


    Deltag i ledelsesseminar

    January 20th, 2010

    Bloggen her har efterhånden fået en pænt stor, og hurtigt voksende fast læserskare (omkring 500 faste læsere). Det glæder mig så mange har interesse for området, og jeg vil gerne give 5 af jer muligheden at deltage i et eksklusivt, lukket ledelsesseminar min virksomhed afholder den 10. februar. På seminaret kommer der en chef fra mobilteleselskabet Vodafone og en professor som indtil for nyligt var ansat på Harvard University og diskuterer digitalt entreprenørskab med ledere fra en række store skandinaviske virksomheder. Der er efterfølgende middag.

    Hvis du gerne vil deltage skal du inden 25. januar sende en mail til: seminar@kontrapunkt.com med kodeordet: “blog” i emnefeltet og dit navn, stilling i mailen. Så trækker jeg lod mellem indsendte. De 5 fem udtrukne får svar den 26. februar.

    [...]

    Læs resten af Deltag i ledelsesseminar

    Share/Bookmark


    Hjælp

    January 18th, 2010

    Tragediens omfang på Haiti på er overvældende, og de fleste vil hjælpe hvor de kan.
    Og selvom jeg har den dybeste respekt for nødhjælpsorganisationerne og især deres ansatte, som risikerer livet for at hjælpe andre, kan jeg ikke lade være med at spørge om, jeg – eller i det mindste mine donationspenge – kunne gøre [...]

    [...]

    Læs resten af Hjælp

    Share/Bookmark


    Derfor har min frisør succes med Facebook

    January 14th, 2010

    Inden for det seneste år er det blevet betydeligt nemmere for mig at få tid hos min frisør – en populær herre i indre by. Tidligere skulle man bestille mindst en måned i forvejen, og fordi han sjældent gider tage sin telefon, kunne selv det være vanskeligt.

    Sådan er det ikke længere. Nu skal man bare skrive en besked til ham på Facebook og så får man svar inden for en time. Eller, endnu bedre, man kan tjekke hans Facebook update om sidste minuts afbud og ofte komme til samme dag. Derudover kan man følge hans gøren og laden. Han status-opdaterer typisk 5 – 10 gange dagligt.

    Eftersom han er Facebook-venner med alle sine kunder er det rigtig smart brug af nettet, Han gået fra at være en eksklusiv frisør, som var nærmest umulig at få fat på, til en kunde-orienteret frisør med et lille medie. En frisør, som alle kunder føler de kender for alvor. Det er første klasses CRM, som intet koster. Det kunne mange små virksomheder med få faste kunder lære af.

    [...]

    Læs resten af Derfor har min frisør succes med Facebook

    Share/Bookmark


    Væksten fortsætter

    January 12th, 2010

    Der er ikke nogen god grund til at virksomhedernes annoncekroner ikke skulle følge brugerne. Hvis brugerne tilbringer 50 pct. af deres tid på nettet, er det logisk for virksomhederne at bruge 50 pct. af deres annoncebudget på det medie.

    Udfra den logik kommer web området til at vokse markant de kommende år. De største marketingbudgetter på det danske marked (og globalt) allokerer stadig kun under eller lige omkring 10 pct. af deres budgetter til nettet, mens brugerne, spenderer meget mere end 10 pct. af deres medietid på nettet. Der går næppe lang tid, før halvdelen af tiden går med nettet.

    De budgetter der er rykket online går til direkte response reklame, som fx Google adwords, og det er blevet en kæmpe succes på nettet. Men branding budgetterne sidder fast i print og tv.

    [...]

    Læs resten af Væksten fortsætter

    Share/Bookmark


    Værd at læse

    January 8th, 2010

    Der er blevet skrevet mange både gode og dårlige bøger om den digitale udvikling. For at hjælpe professionelle med at finde de gode, har jeg på Kommunikationsforum samlet det, jeg mener er de ti mest interessante forfattere om nettet.
    Der er noget helt særligt over en bog, så få inspiration til din næste fagbog her:
    http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/dit-to-nul-pensum-for-2010

    [...]

    Læs resten af Værd at læse

    Share/Bookmark


    “Mobil-nettet bliver dobbelt så stort som dagens internet, og det kommer til at ske hurtigere, end vi har fantasi til at forestille os”

    January 6th, 2010

    morganstanleyDen næste store bølge af værdiskabelse indenfor den digitale verden kommer til at være på mobilområdet. Nye milliardvirksomheder vil blive skabt her, og stort set alle virksomheder kommer til at grundlæggende gentænke deres forretningsmodel, så den udnytter mobilnettet. Og det kommer til at ske inden for de næste 5 år.

    De forudsigelser kommer ikke fra en 21 årig mobilentreprenør, der har drukket for meget cola, men fra investeringsbanken Morgan Stanleys internet-analytiker Mary Meeker, der i en fascinerende over 600 sider lang præsentation har kortlagt de store tendenser på mobilområdet. Meeker er nok verdens mest indflydelsesrige internet-analytiker, så når hun taler, bør man lytte.

    [...]

    Læs resten af “Mobil-nettet bliver dobbelt så stort som dagens internet, og det kommer til at ske hurtigere, end vi har fantasi til at forestille os”

    Share/Bookmark


    Den alternative nytårstale

    January 3rd, 2010

    lokke2

    Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale nævnte ikke internettet med et ord. Her er mit forslag til, hvad han burde have sagt om den sag:

    ”Ligesom klima-forandringerne, er internettet en af tidens helt store omvæltninger. Det ændrer danskernes hverdag måske mere end noget andet nybrud i de seneste 50 til 100 år.

    Og 2009 var et vendepunkt. Ikke bare fyldte nettet i sin nuværende form 20 år, det blev også året, hvor det blev større end aviser, tv og radio.

    Og lad mig være ærlig. Vi har i Danmark alt for længe gjort for lidt på det område. Vi har behandlet nettet som et stykke teknologi, i stedet for som en enestående historisk mulighed for at skabe et endnu bedre samfund.

    [...]

    Læs resten af Den alternative nytårstale

    Share/Bookmark


  • Arkiver

  • Om bloggen

    Denne blog er skabt for at udvikle og videregive nye indsigter i de store omvæltninger nettet bringer.

    Håbet er, at tankerne kan inspirere danskere på alle niveauer til at gribe nettets muligheder for at skabe et rigere og mere intelligent samfund med det enkelte menneske som omdrejningspunkt.

    Velkommen til min blog.
    Læs min kronik som jeg omtaler i videoen på politiken.dk.

  • Seneste indlæg

  • Værd at læse…

  • Tags

  • Kontakt

    Rasmus kan kontaktes på telefon:
    +4533931883 og på mail:
    rbh@kontrapunkt.com