Hjælp
Tragediens omfang på Haiti på er overvældende, og de fleste vil hjælpe hvor de kan.
Og selvom jeg har den dybeste respekt for nødhjælpsorganisationerne og især deres ansatte, som risikerer livet for at hjælpe andre, kan jeg ikke lade være med at spørge om, jeg – eller i det mindste mine donationspenge – kunne gøre mere gavn på Haiti gennem andre kanaler.
Nødhjælpsorganisationerne er store og forhåbentlig effektive til at kanalisere penge til sårede og døende på Haiti, så det giver mening at støtte dem. Men det er også globale politiske bureaukratier, der er meget uigennemsigtige med hensyn til, hvad pengene faktisk går til.
Med nettet burde det være muligt at hjælpe de ramte på Haiti mere direkte, måske endda målrette sin støtte til dem, der har allermest brug for det.
Lige efter jordskælvet blev der fx oprettet en side, hvor de ramte kunne finde pårørende. Tænk hvis man kunne overføre penge direkte til mennesker på den side, mennesker som har mistet alt og nu skal til at opbygge en tilværelse.
Der er paralleller til sådan en direkte støtte inden for det der kaldes mikro-kredit, som er meget små lån uden om de store banker direkte til selvstændige i den 3. verden. Det er blevet en kæmpe succes, og økonomen bag, Muhammad Yunus fra Bangladesh, har fået nobels fredspris for teorien bag. Det danske projekt MyC4 er et godt konkret eksempel på hvordan det kan fungere i praksis.
Hvorfor ikke gøre noget lignende inden for nødhjælp? Det vil kræve, at der blev opbygget troværdige kanaler til at nå direkte ud til ofrene uden om mellemmænd.
På kort sigt ville en mere personlig og direkte støtte ikke kunne redde liv, men på lidt længere sigt er penge direkte i hænderne på de største ofre for katastrofen forudsætningen for at de kan bygge en fremtid.
RSS feed