New York Times vælger fremium model, men det kan de fleste danske aviser ikke
I seneste forsøg på at få en bedre forretning på nettet har New York Times nu valgt en betalingsmodel, som beskrevet her.
I stedet for – som det har været overvejet – at lukke net-avisen helt for ikke betalende læsere, hvilket ville få trafik-tallet til at dale voldsomt – både fordi det får nogle læsere til at falde fra og vigtigere endnu, fordi det gør indholdet utilgængeligt for Google-søgninger – har avisen valgt en model, hvor kun de faste brugere fremover skal betale.
Detaljerne er endnu ikke på plads, men ifølge de første meldinger bliver det fremover bliver sådan, at man kan læse et vist antal artikler gratis på net-avisen, men derefter bliver man afkrævet et fladt månedligt beløb, som giver uhindret adgang til alle artikler. Abonnenter får adgang til alt på nettet gennem deres abonnement.
Det betyder at dem der kommer forbi siden en gang imellem, fx gennem Google, får indholdet gratis, mens de faste storbrugere må betale. Man lokker brugerne til med gratis indhold og begynder at afkræve betaling, når de har vist tilstrækkelig interesse i ens produkt. Det er faktisk en fremium model ala den Chris Anderson har gjort sig til fortaler for.
Det er en intelligent model, fordi de faste brugere typisk vil være mere villige til at betale og derfor vil det uundgåelige fald i trafik-tal og dermed også annonceindtægter, som ændringen medfører, blive mere end opvejet af nye indtægter. Det er også en elegant og simpel løsning.
Den er selvfølgelig ikke uden risiko, men for en avis med så meget unikt, høj-kvalitet og dyrt-produceret indhold som New York Times virker det som den rigtige model.
Kan danske aviser gøre det samme? For de få danske niche aviser, der har unikt, høj-kvalitet og dyrt produceret indhold (ingen nævnt, ingen glemt) er det en model de bør gennemføre. Men for største-delen af de danske aviser tror jeg ganske enkelt ikke – som jeg tidligere har argumenteret for – at de har tilstrækkeligt differentieret indhold til med succes at kunne gennemføre noget lignende.
Man kan godt få folk til at betale på nettet, men kun for noget meget værdifuldt, som de ikke kan få andre steder.
RSS feed