• Blogindlæg
  • I pressen
  • Om bloggen
  •  

    Farvel til amatørerne og 2.0

    Nu er det et par dage siden jeg tiltuskede mig en iPad i en overfyldt Apple-butik på Manhatten.

    Det der har overrasket mig mest ved den, er, hvor stort et opgør den er med det internet, vi kender i dag. IPad’en og dermed Apple gør for mig at se op med tre hjørnesten i det nuværende internet, hvis ideologi går tilbage til ”The Cluetrain Manifesto”, og er blevet kaldt det sociale net og web 2.0.

    1) Fra fremadlænet til tilbagelænet oplevelse
    Nettet har fra dets start været et aktivt og aktiverende medie, en fremadlænet oplevelse. Nettet har været en forlængelse af computeren og de mest succesfulde nettjenester har haft et stort element af brugerdeltagelse. Man kan falde i søvn foran en bog eller i en film, men det er svært at falde i søvn foran sin internet-opkoblede computer.
    iPad’en derimod lægger op til den første tilbagelænede netoplevelse nogensinde. Den er skabt til at kunne sidde med og læse, se film, tv eller andet, som ikke kræver aktiv deltagelse. Den er nærmest skabt til passivitet. Det understøttes først og fremmest af det skærmbaserede tastatur, der forsvinder, når man læser eller ser film. Den er mere tv og mindre computeroplevelse end noget andet netbaseret apparat.

    2) Fra brugergenereret til professionelt indhold
    Ipad’en er gennemført professionelt designet og Apple har allerede indgået aftaler med en række mediefirmaer om professionelt indhold. Den er tydeligvis skabt til professionelt høj-kvalitetsindhold ikke det ellers på nettet så udbredte brugergenerede indhold. Man forventer applikationer som er ultra brugervenlige og godt designede. Her kan man godt forestille sig kvalitetsbrands annoncere, men til gengæld ville upolerede hjemmelavede applikationer og hjemmesider virke upassende i iPad-universet.
    Det er derfor der ikke et er en kamera-funktion og andre oplagte funktionaliteter, som kunne understøtte brugerne i selv at skabe indhold eller blot kommunikere med hinanden.

    Ipad er ikke uden grund derfor populær hos medievirksomheder og andre professionelle indholdsleverandører.

    3) Fra ambient til fuld opmærksomhed
    På nettet er det udbredt at gøre mange ting på samme tid. Man kan være på sin sociale netværkstjeneste, tjatte samtidig med at man sidder nettet. Derfor har flere forskere talt om at nettet er et sted for ambient opmærksomhed, altså at brugerne giver indhold på nettet samme flakkende opmærksomhed, som man giver til sine omgiveler.

    På iPad kan man ikke have flere programmer åbne samtidig og indholdet fylder hele skærmen. Den er med andre ord skabt til fuld opmærksomhed omkring indholdet igen på samme måde som en bog, tv eller et spil.

    Samlet må man sige at iPad giver brugerne meget mindre kontrol end det generelt åbne net, og derved kommer tættere på en interaktiv tv-og-avis-spil-lærings-oplevelse med et hav af muligheder end på oplevelsen af selv at være medskaber af indholdet.

    Det kan man – som fx Jeff Jarvis gør – se som et skridt tilbage til tid med traditionelt envejs afsender-modtager forhold, der ikke udnytter brugernes mange ressourcer.

    Men man kan også se det som et tegn på at nettet er på vej til at blive modent, professionelt og for alvor interessant for helt almindelige medieforbrugere.

    Min fornemmelse er, at Apple har læst udviklingen rigtigt, og at nettet er ved at blive voksent.

    Leave a Reply

  • Arkiver

  • Om bloggen

    Denne blog er skabt for at udvikle og videregive nye indsigter i de store omvæltninger nettet bringer.

    Håbet er, at tankerne kan inspirere danskere på alle niveauer til at gribe nettets muligheder for at skabe et rigere og mere intelligent samfund med det enkelte menneske som omdrejningspunkt.

    Velkommen til min blog.
    Læs min kronik som jeg omtaler i videoen på politiken.dk.

  • Seneste indlæg

  • Værd at læse…

  • Tags

  • Kontakt

    Rasmus kan kontaktes på telefon:
    +4533931883 og på mail:
    rbh@kontrapunkt.com