• Blogindlæg
  • I pressen
  • Om bloggen
  •  

    Journalisten som entreprenør

    Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. En af de positive konsekvenser af opløsningen af de traditionelle mediers forretningsmodel er, at det fordrer nytænkning.

    Et af de steder det er mest udtalt er i en af medieindustriens ellers konservative centre, New York, hvor jeg er for tiden. Her er konsensus ved at blive, at journalisterne må til at tænke mere som entreprenører, hvis deres fag skal udvikles og ikke afvikles.

    Det var bl.a. en af konklusionerne på en interessant debat jeg overværede for nylig mellem Vivian Schiller, der er chef for NPR, der er det tætteste USA kommer på et public service medie, og Jeff Jarvis, der er en af de skarpeste net-tænkere og forfatter til den glimrende bog ”What Would Google Do”.

    Schiller, der har været mange år på New York Times og før hun blev chef for NPR var ansvarlig for www.nytimes.com, sagde, at ”forretningsmodel-revolutionen”, som hun omtalte ændringerne, gav medierne licens til at prøve ting på en ny måde, og hun listede et hav af nye net-tiltag NPR søsætter.

    Jarvis fortalte, at han er i gang med integrere entreprenørskab på journalistuddannelserne i byen og har været med til at søsætte et stort projekt – www.newsinnovation.com – hvor han med ”The City University of New York” er i gang med at afdække, hvilke journalistiske forretningmodeller, der faktisk virker på nettet. En del af projektet er direkte støtte til nye typer af modeller for journalistik på nettet, og uddannelsens succeskriterie er, at få søsat nye medie-eksperimenter.

    Det er sådanne initiativer fra universiteterne i kombination med penge fra risikovillige investorer, fremsynede fonde og venture firmaer som fx Union Square Partners, der betyder det, at New York begynder at få skabt grobunden for at entreprenante journalister og mediefolk kan udvikle fremtidens medieindustri.

    Der er stadig langt til fx boblende Sillicon Valley eller Shanghai. New York er en by domineret af store tunge medieinstitutioner og ikke den magnet for nye tanker, som det engang var. Men den åben-sindede, eksperimenterende og radikalt nytænkende tilgang som begynder sig at sprede sig i branchen er et sundhedstegn og en grund til optimisme.

    En vigtig læring herfra – også for den danske mediebranche – er, at nytænkningen skal starte på journalistuddannelserne. Det er her medieentreprenørerne skal fødes.

    Leave a Reply

  • Arkiver

  • Om bloggen

    Denne blog er skabt for at udvikle og videregive nye indsigter i de store omvæltninger nettet bringer.

    Håbet er, at tankerne kan inspirere danskere på alle niveauer til at gribe nettets muligheder for at skabe et rigere og mere intelligent samfund med det enkelte menneske som omdrejningspunkt.

    Velkommen til min blog.
    Læs min kronik som jeg omtaler i videoen på politiken.dk.

  • Seneste indlæg

  • Værd at læse…

  • Tags

  • Kontakt

    Rasmus kan kontaktes på telefon:
    +4533931883 og på mail:
    rbh@kontrapunkt.com