• Blogindlæg
  • I pressen
  • Om bloggen
  •  

    Kontante problemer og mobile muligheder

    I Afrika fylder penge meget i alles bevidsthed. Ikke kun pga. fattigdom og store indkomstforskelle, men også konkret fordi penge eller snarere kontanter mangler i meget konkret forstand. Og her i Lagos er kontanter eneste sikre betalingsmiddel. Næsten alt, selv store køb gøres i kontanter.

    Problemet er bare , at penge er enormt svære at få fat på og derfor er man nødt til at have masser af kontanter på sig altid. Det er både besværlig, fordi sedlernes værdi er blevet udhulet af inflationen, og det er også en vis risiko ved at rende rundt med store beløb. Jævnlige strømbrud gør bankautomaterne upålidelige og ude af drift de fleste steder, og mange er heller ikke sikre at bruge. Flere gange er jeg havnet i situationer, hvor jeg ikke har kunnet betale min regning og måtte låne penge af rutinerede nigerianere i selskabet.

    Og det er endda i en af de mest udviklede byer i Vestafrika, så jeg tør slet ikke tænke på, hvor stor en udfordring likviditet må være på landet. Økonomisk forskning viser, at manglen på likviditet er en stor hindring for økonomisk udvikling. Det sænker den økonomiske aktivitet og handel og hindrer folk i at få en mulighed for at komme ud af fattigdom.

    Der er med andre ord kæmpe behov for at udvikle innovative betalingsmidler til at erstatte både kreditkort og ikke mindst kontanter. Den mest oplagte er mobiltelefonen. Nigeria, hvor der er hele 68 millioner mobilbrugere og meget, meget færre bankkonti er det eneste realistiske mulighed for en løsning på kortere sigt. Så det bliver der talt meget om her, og flere finansinstitutioner og telekomvirksomheder er langsomt begyndt at udvikle løsninger på forsøgsbasis.

    I Kenya er verdens første fuldskala betalingsservice lanceret. Den giver folk selv uden bank-konto mulighed for en måde at spare op med renter og have et mere effektivt og sikkert betalingsmiddel og meget meget mere. Projektet Safaricom – se der her – det er et forbillede for hele kontinentet.

    Fordi mobilbetaling vil gøre så kæmpe en forskel ser Afrika ud til at blive blandt first moverne på mobilbetalingsområdet sammen med Japan, som allerede er langt fremme, men med helt andre meget mere komplekse typer af teknologi.

    I mine øjne er mobilbetaling den type brug af mobilen med størst økonomisk potentiale overhovedet, også i Vesten. Derfor er der rigtig god grund til at holde øje med, hvad der sker i Afrika på det område.

    Leave a Reply

  • Arkiver

  • Om bloggen

    Denne blog er skabt for at udvikle og videregive nye indsigter i de store omvæltninger nettet bringer.

    Håbet er, at tankerne kan inspirere danskere på alle niveauer til at gribe nettets muligheder for at skabe et rigere og mere intelligent samfund med det enkelte menneske som omdrejningspunkt.

    Velkommen til min blog.
    Læs min kronik som jeg omtaler i videoen på politiken.dk.

  • Seneste indlæg

  • Værd at læse…

  • Tags

  • Kontakt

    Rasmus kan kontaktes på telefon:
    +4533931883 og på mail:
    rbh@kontrapunkt.com