Den afrikanske livline
Mobiltelefonen, herunder mobilnettets, potentiale for skubbe til en positiv udvikling i Afrika er vanskelig er undervurdere. Som nævnt i min sidste post er der 68 millioner mobilbrugere bare i Nigeria, dvs. halvdelen af alle indbyggere i et så fattigt land, og antallet vokser eksplosivt.
Efter i over en uge at have mødt forskellige telekom-entreprenører, konsulenter, analytikere, finansfolk og ikke mindst almindelige nigerianske brugere har jeg få et fascinerende indblik i, hvad mobilen har af muligheder. Som bl.a. Clayton Christensen har argumenteret for i sin stadig relevante bog ”Innovators Dilemma”, så kommer mange omvæltende innovationer fra ydermarkederne og bevæger sig derfra ind på mainstreammarkeder.
Derfor kan der være god grund til at tro at nogle af de store innovationer på mobil-området vil fødes et sted som Nigeria. Modsat i vesten er mobilbrug i Nigeria styret af nødt og den løser virkelig massive problemer i folks hverdag, hvilket ofte er et godt udgangspunkt for at skabe gennembrud.
En lokal nigeriansk samarbejdspartner, Ciuci Consulting, har i en analyse kortlagt mobilmarkedet og viser, at gennemsnitsforbruget per måned per bruger er 12 dollars. Det lyder ikke af meget sammenlignet med Vesten, men det giver et marked på 10 mia. dollars i årlig omsætning, hvilket gør telekom industrien til en af landets største industrier.
Nedenfor har jeg listet nogle af de særegne karakteristika ved den nigerianske mobil-adfærd.
- Forudbetaling. Næsen alle i Nigeria ringer med forudbetalte taletidskorts.
Mere end et selskab. Hovedparten af mobilbrugerne har mere end et selskab. De ønsker ikke binde sig til en enkelt udbyder og skifter gerne for at spare penge.
- Flashing – ikke opkald. For a spare penge er der mange, der ikke ringer, men flasher. Det betyder at ringe op en gang og lægge på. Man kan gøre det flere gange i træk som en slags morse-kode. Nogle operatører har installeret flash-tjenester som service for at understøtte den adfærd.
- Credit-deling. En af de mest populære services er credit-deling, hvor man kan overføre telefonkreditter til hinanden. Dette er første skridt til at mobilen bliver et betalingsmiddel, som beskrevet i min sidste post. Det er allerede mere populært en telefonsvarer.
- Derudover bruges telefonen til at sende billeder, chatte, man kan søge på Google via en sms og meget mere.
Mobilen har altså allerede på få år udviklet sig meget mere end blot end telefon, men til en af de vigtigste ejendele overhovedet for den almindelige Nigerianer, livlinen (altså af de ca. 50 pct. som har en mobil).
Men lige som andre steder i verden er mobil-revolutionen først lige ved at tage fat.
På længere sigt kan mobilen blive mange afrikaneres hovedadgang til viden og reelt videre uddannelse, til nyheder, familie, til penge og meget mere.
Det er en ekstremt interessant udvikling at følge for risikovillige entreprenører, visionære teleselskaber og måske også en nytænkende dansk udviklingspolitik.
RSS feed