Hvorfor gå på biblioteket?
Det er et stykke tid siden jeg sidst var på et bibliotek. Så vidt jeg husker, har jeg ikke været der siden min studietid. Dengang var jeg til gengæld en flittig låner og bruger, men det tvivler jeg på, at jeg ville være i dag.
For bibliotekerne er en af de danske samfundsinstitutioner, der er mest udfordret af digitaliseringen.
Det skyldes først fremmest en kombination af tjenester som Google og Amazon. Google løser den opgave bibliotekarerne havde med at finde relevant information bedre end det måske nogensinde er løst før, Amazon (og andre bogsites, herunder 2nd hand) løser opgaven med at distribuere bøgerne. Selv om det selvfølgelig ikke er helt gratis er det blevet billigere og i takt med at Google får ind-scannet alle verdens bøger vil distributionen bliver mere og mere digitaliseret.
Slut med relevansen af store bogtårne og endeløse reoler. Så hvis jeg var studerende i dag ville jeg nok bare finde mig et roligt sted at løse med en computer, en ipad og hurtig netforbindelse i stedet for at gå på biblioteket.
Det kom jeg til at tænke på forleden, hvor jeg var inviteret til at tale på en bibliotekskonference. I mit oplæg anbefalede jeg bibliotekerne til på fundamental vis gentænke deres rolle, spørge sig selv, hvorfor de eksisterer og er relevante i en digital tid, og jeg skitserede nogle mulige veje bibliotekerne kunne gå.
- Den billigste, og måse mest oplagte, løsning for bibliotekerne ville være at digitalisere sig fuldt ud. Droppe huslejen og gå 100 pct på nettet. Her er i mine øjne et åbentlyst behov for stærke, bruger-inddragende vertikaler om særligt ældre dansk historie og dansk litteratur. Tænk hvis bibliotekerne udviklede en tjeneste ala filmtjenesten IMDB, men kun inden for dansk sprogede bøger. Udover information om alle danske bøger, der løbende blev opdateret og gjort bedre af brugerne via wiki-funktionaliteter, skulle tjenesten skulle have muligheden for at downloade bøgerne i en låneperiode direkte, og for de bøger, der ikke findes digitalt, skulle man kunne få dem tilsendt. Det kunne blive et dansk bibliotek for det 21. århundrede.
- Et alternativ er at gå den modsatte vej og for alvor gøre biblioteket til en destination, et sted man tager hen. Det er den tanke, der ligger bag de senere års mange monumentale biblioteksbyggerier, fx Diamanten i København. Hvis det skal bygge videre på de gode værdier om biblioteket, som noget der er for alle, bør man – modsat Diamant-byggeriet – gøre bibliotekerne langt mere åbne og tilgængelige. Gøre bibliotekerne til offentlige rum, som fx Rem Koolhaas har forsøgt med Seattle Public Libray. Men arkitekturen er mindre vigtig, det væsentligste er at have enestående indhold, fx gratis foredrag, koncerter og multimedie-oplevelser. Udfordringen her bliver at adskille bibliotekerne fra, hvad der fx foregår i andre offentlige rum, men det er en strategi som er mere immun overfor digitalisering end hvad bibliotekerne gør i dag.
Selvfølgelig er der også kombinationsmodeller, fx biblioteker med mange digitale services tilknyttet, men jo mere bibliotekerne forsøger at favne over, jo dårligere kommer de til at gøre hver ting.
Selv om mange som mig givet har stor sympati for bibliotekerne og deres mission og ser det som offentligt gode, så er den barske realitet, at de ikke vil overleve på sigt, hvis de ikke gentænker sig selv grundlæggende i de her år. Det bør være udgangspunktet for deres udvikling.
RSS feed