• Blogindlæg
  • I pressen
  • Om bloggen
  •  

    IT-overforbrug må bekæmpes nedefra

    Der er meget tale om offentligt overforbrug i det meste af verden i denne tid, men meget lidt om virksomhedernes overforbrug. Man antager at virksomheder styres efter rationelle principper og ikke bruger unødigt mange penge, men tværtimod effektiviserer sig til store besparelser.

    Men min erfaring fra daglig gang i flere af de største virksomheder på skandinavisk grund fortæller noget andet. Her spildes store beløb på unødvendigheder. Det er der et hav af grunde til ikke mindst intern budget-optimering, bekvemmelighed og manglende eller forkerte incitamenter.

    Et af de steder overforbruget er tydeligst er inden for IT. På trods af at langt de feste af virksomhedernes mere simple IT-behov kunne løses af mere eller mindre gratis consumer-services, bruger stoe virksomheder enorme beløb på dyre, komplekse systemer, som kun kommer IT-firmaet til gode.

    Sandheden er, at services som fx gmail, Ning, Wordpress og Google docs er langt bedre, mere sofistikerede og mere stabile services end tilsvarende mail, videndeling eller simple CMS- systemer, som jeg har set hos store virksomheder.

    For nyligt spurgte jeg en IT-ansvarlig i en stor virksomhed, hvorfor i alverden de havde brugt en formue på et intranet, når der var mere effektive cloudbaserede løsninger de kunne bruge meget billigere, og svaret var som jeg har hørt det før, at det ikke levede op til virksomhedens sikkerhedskrav.

    Sådan er standard-svaret, men det er noget vås. Forbruger-applikationerne er ofte langt sikrere end virksomhedernes egen udviklede systemer.

    Heldigvis er der flere og flere interessant og potentielt omvæltende applikationer, som kommer fra en forbruger-verden og bevæger sig ind på enterprise-markedet. Fx blev jeg for nylig introduceret til applikationen www.hoisthq.com, som kan løse mange interne viden-deling behov langt bedre end noget intranet, jeg har set, og som kun koster 7000 DKK om året for 50 personer.

    Det bliver en kamp at få overbevist mange IT-chefer om at gå efter det brugervenlige, simple og bedre i stedet for det dyre og komplekse, som alle medarbejdere foragter, men som It-cheferne føler sig trygge ved. Og jeg tvivler også på topcheferne har indblikket til at kunne se besparelsesmulighederne og konsulentvirksomheder vil aldrig gøre noget for det, tværtimod.

    Så kampen imod IT-overforbuget skal formentlig komme et andet sted, fra de almindelige medarbejdere, der simpelthen bare begynder at bruge de ofte gratis applikationer fordi de er så meget bedre og ser stort på virksomhedernes egen IT-politik.

    Lad det være en opfordring.

    Leave a Reply

  • Arkiver

  • Om bloggen

    Denne blog er skabt for at udvikle og videregive nye indsigter i de store omvæltninger nettet bringer.

    Håbet er, at tankerne kan inspirere danskere på alle niveauer til at gribe nettets muligheder for at skabe et rigere og mere intelligent samfund med det enkelte menneske som omdrejningspunkt.

    Velkommen til min blog.
    Læs min kronik som jeg omtaler i videoen på politiken.dk.

  • Seneste indlæg

  • Værd at læse…

  • Tags

  • Kontakt

    Rasmus kan kontaktes på telefon:
    +4533931883 og på mail:
    rbh@kontrapunkt.com