November 25th, 2009
Det har taget noget tid at få fordøjet sidste uges store medietræf ”New Media Days” helt. Tilbage står indtrykket af en branche, som ikke just omfavner tidens forandring med åbenhed. Det virker, som om mange fra de ”gamle” medier egentlig helst ville være nettet foruden og oprigtigt talt mener, at det er en trussel i mod demokrati, kvalitetsindhold og folkeoplysning. Den opfattelse er ikke bare forkert, den er også en mental forhindring for at udnytte nettets muligheder.
Men lad det ligge. For medievirksomhederne har ikke længere brug for at få at vide, at de skal omstille sig for at overleve. De fortæller deres regnskaber dem. De har brug at få vide, hvordan de skal gøre det.
Problemet er bare, at der ikke findes en simpel, let løsning. Hvis den fandtes, ville alle have gennemført den.
Men det mediehusene kan og bør gøre, er at følge den afdøde management-tænker Peter Druckers gode råd og angribe deres antagelser. Alle virksomheder bygger på antagelser om produkter, markeder og kunders behov, og de antagelser er man nødt til at udfordre, når verden ændrer sig.
[...]
Læs resten af Det spørgsmål mediehusene burde stille sig selv

No Comments » |
TEMA: New Media Days |
Permalink
Posted by rasmusbech
November 18th, 2009
Forleden aften havde jeg en inspirerende og lang samtale med en af hovedmændene bag publicist-tjenesten WikiLeaks, der deltog på New Media Days.
Den ungdommeligt udseende og intense Julian Assange er en meget upopulær mand mange steder i verden, er eftersøgt i flere lande, lever i Kenya stort set uden penge og rejser under diverse dæknavne. Det gør, for han brænder for sin sag, som er at gøre al den information som stater og store institutioner ønsker at undertrykke, fri på nettet.
Princippet er, at Wikileaks offentliggør materiale, som ikke er offentliggjort andre steder og som er i offentlighedens interesse. Dokumenterne fra Danmark tæller fx en liste over de sites, som er forbudt for danskerne at gå ind på og det var Wikileaks, der først trykte Jæger-bogen, der førte til forvsarschefens fald. Fra USA har han offentliggjort hemmelige dokumenter fra Pentagon, der dokumenterer brug af tortur og fra Kina en skov af artikler og dokumenter, som det kinesiske styre ikke ønsker offentliggjort.
[...]
Læs resten af En modig mand

No Comments » |
Artikler, TEMA: New Media Days |
Permalink
Posted by rasmusbech
November 17th, 2009
Min hovedattraktion på årets New Media days var Clay Shirky. Han er vel det tætteste, man kommer på en meget indflydelsesrig internet-sociolog og har igennem 20 år fulgt og fortolket nettets udvikling. Han har skrevet fremragende tekster om nettets transformative effekter, ikke mindst artiklen ”Thinking the Unthinkable” der nok er det bedste essay, jeg har læst om, hvorfor de fleste medier har fejlet på nettet. Mest kendt er han måske for den meget læseværdige bog ”Here comes everybody” om, hvad der sker med udviklingen af sociale grupper, når nye teknologier får barriererne for at skabe og udvikle sociale forbindelser til at falde.
Lige som denne blog, mener Shirky også, at de mere langsigtede sociale og samfundsmæssige implikationer af nettets vækst er mere interessante end de teknologiske nybrud i sig selv.
[...]
Læs resten af “Teknologier bliver først socialt interessante, når de er blevet teknologisk kedelige”

No Comments » |
Artikler, TEMA: New Media Days |
Permalink
Posted by rasmusbech