Nu er det et par dage siden jeg tiltuskede mig en iPad i en overfyldt Apple-butik på Manhatten.

Det der har overrasket mig mest ved den, er, hvor stort et opgør den er med det internet, vi kender i dag. IPad’en og dermed Apple gør for mig at se op med tre hjørnesten i det nuværende internet, hvis ideologi går tilbage til ”The Cluetrain Manifesto”, og er blevet kaldt det sociale net og web 2.0.

1) Fra fremadlænet til tilbagelænet oplevelse
Nettet har fra dets start været et aktivt og aktiverende medie, en fremadlænet oplevelse. Nettet har været en forlængelse af computeren og de mest succesfulde nettjenester har haft et stort element af brugerdeltagelse. Man kan falde i søvn foran en bog eller i en film, men det er svært at falde i søvn foran sin internet-opkoblede computer.

[...]

Læs resten af Farvel til amatørerne og 2.0

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. En af de positive konsekvenser af opløsningen af de traditionelle mediers forretningsmodel er, at det fordrer nytænkning.

Et af de steder det er mest udtalt er i en af medieindustriens ellers konservative centre, New York, hvor jeg er for tiden. Her er konsensus ved at blive, at journalisterne må til at tænke mere som entreprenører, hvis deres fag skal udvikles og ikke afvikles.

Det var bl.a. en af konklusionerne på en interessant debat jeg overværede for nylig mellem Vivian Schiller, der er chef for NPR, der er det tætteste USA kommer på et public service medie, og Jeff Jarvis, der er en af de skarpeste net-tænkere og forfatter til den glimrende bog ”What Would Google Do”.

Schiller, der har været mange år på New York Times og før hun blev chef for NPR var ansvarlig for www.nytimes.com, sagde, at ”forretningsmodel-revolutionen”, som hun omtalte ændringerne, gav medierne licens til at prøve ting på en ny måde, og hun listede et hav af nye net-tiltag NPR søsætter.

[...]

Læs resten af Journalisten som entreprenør

I det episke og skelsættende drama, der i denne tid udspiller sig mellem Kina og Google sætter jeg mine penge på, at Kina kommer til at ende som den store taber.

Det er der tre grunde til:
1) Google kæmper med, Kina i mod, den teknologiske udvikling.
”Information wants to be free”. Sådan er det, og selv om jeg selv, der ofte har været i Kina, altid bliver overrasket over, hvor effektive de kinesiske censur-mekanismer er på nettet, vil det blive sværere og sværere for Kina at kontrollere al information til landet. Det kan de måske 2, måske 5, måske 8 år endnu, men de kæmper i mod en flodbølge, som ingen mur i længden kan holde ude.
Google derimod bliver bedre og mere relevant jo mere information, der er på nettet. Og når den kinesiske net-mut bryder sammen, står Google klar til at komme tilbage på markedet.

2) Google kan leve uden kinesiske virksomheder – ikke omvendt.
Google er så magtfuld, at virksomheder som vil sælge produkter på et globalt marked i praksis ikke kan gøre det uden at benytte Google. De kinesiske statsvirksomheder som fx Lenovo, der har ambitioner om at blive globale brands, kan ikke undvære Google. De er afhængige af Googles velvilje og derfor er der grænser for, hvor hårdt Kina kan straffe Google. Google derimod har kun en mindre del af sin omsætning fra Kina og kinesiske virksomheder. At miste den omsætning vil være skadeligt, men ikke ødelæggende for Google.

[...]

Læs resten af Pengene på Google

Det har længe været et stort spørgsmål om nettet er godt eller dårligt for stærke brands. Om nettet ville føre til en verden med stærkere eller ingen stærke brands.

”Ingen brands-teorien” har argumenteret for at, at nettets gennemsigtighed ville gøre at forbrugerne ville vælge efter ren pris. Når konkurrencen kun er et klik væk er der ingen grund til at betale for meget, og net-markedspladser gør produktvalg til et spørgsmål om pris og funktionelle fordele. Brands med deres mere immaterielle appel ville dermed blive ubetydelige.

På den anden side har stået en teori, som har argumenteret for, at nettet styrker brands. For det første er der stor usikkerhed forbundet med at købe over nettet og derfor vil forbrugeren søge efter brands de kender, og derved vil eksisterende brands faktisk blive styrket. For det andet er nettet en overflod af udbud, og derfor vil kun stærke brands blive husket.

[...]

Læs resten af Varemærke eller godt tilbud?

Der findes ikke et rigtigt godt dansk ord for “disruptive forces”, dvs. teknologiske landvindinger, der fuldstændig forandrer et marked. Det tætteste ord er nok omvæltende kræfter. En af den her tids mest omvæltende kræfter er skiftet over i mod et internet, som folk kommer på via deres mobile devices. Harvard-forskeren Clayton Christensen har nogle dybt originale og rigtige analyser af omvæltende kræfter, som jeg har brugt til at analysere den mobile forandring i en artikel for nylig. Læs artiklen om, hvad man bør gøre for at blive en af dem der omvælter i stedet for at blive omvæltet, her: http://www.kontrapunkt-online.com/en/insights/

[...]

Læs resten af Den mobile omvæltning

Hvad vil du helst være, en virksomhed, der producerer kvalitetsprodukter eller en virksomheder, som producerer den software og de services, som får produkterne til at virke?

Det spørgsmål stillede jeg forleden, retorisk, til en konference Dansk Industri afholdte om danske virksomheders brug af nettet, og det er i mine øjne et centralt spørgsmål for danske virksomheders langsigtede konkurrencedygtighed.

Dansk erhvervsliv er domineret er mindre og mellemstore virksomheder med et højkvalitets nicheprodukt, som de sælger til andre virksomheder. Konferencen, der henvendte sig til b2b-virksomheder, bekræftede en formodning, man kan få bare ved at kigge på virksomhedernes hjemmesider: Nettet bliver brugt taktisk som en gratis kommunkationskanal og ansvaret for nettet er oftest placeret i salgs- eller i marketingafdelingen.

Det er ikke langtidsholdbart. For de kvalitetsprodukter danske virksomheder laver kommer alle til at blive styret og kontrolleret af software, som kommer til at blive netbaseret. Brugerne af produkterne kommer med andre ord til at have direkte kontakt med produktet over nettet. Og hvis en virksomhed overlader den direkte kontakt til andre mister de det centrale placering i værdikæden.

[...]

Læs resten af Producenternes farlige kurs

I en tidligere post skrev jeg om, at medievirksomheden er nødt til at gentænke deres plads i værdikæden og udvikle et nyt sæt af kompetencer, hvis de vil overleve på sigt, og jeg skitserede tre veje de kunne gå . En af de retningerne var at udvikle marketing-kompetencer og derved går fra at sælge distribution af annoncer til at sælge intelligente marketing services.

Et godt eksempel på den retning er den amerikanske medievirksomhed Merideth, der bl.a. udgiver publikationen ”Homes and Gardens”. De har opbygget en full-service marketing-service forretning, som tilbyder custom publishing, email, social medie og mobil kampagner og konkurrerer direkte med reklame og marketing bureauerne i USA.

[...]

Læs resten af En hybrid mellem medievirksomhed og marketingbureau vinder frem

Der går en sand selvbetjeningseufori gennem den danske offentlige sektor for tiden, og det er på tide at tage et opgør med den. For ikke nok med, at den er udtryk for et fattigt ambitionsniveau på nettes vegne, en misforstået rationaliseringstanke, så undergraver formålet om selvbetjening paradoksalt nok sig selv.

For virkeligheden er, at ingen borger gider eller ønsker sig selvbetjening. Selvbetjening er som udgangspunkt en forringet service. Det er et indirekte signal om, at nu lukker det offentlige telefonerne og skærer besøgstiden ned.

Så når en kommune eller en offentlig institution højstemt deklarerer selvbetjening er borgerens naturlige tanke, nå nu vil de skære igen. Og ganske rigtigt, mange af kommunernes selvbetjeningstiltag er sølle tjenester, der ikke kan glæde andre end kommunens bogholder, som kan håbe at spare en telefonpasser eller to.

[...]

Læs resten af Glem selvbetjening

Der er blevet gjort meget ud af, at EUs nye kommissær for digitale område, den ellers høj-kompetente Neelie Kroes, måtte ud i en anden runde for at blive godkendt af Europa-parlamentet for nylig.
Men det er ikke hende, men Europa, der har et problem i forhold til en digital dagsorden.
Sagen er at Europa og EU har fejlet på nettet. Der er ikke blevet skabt et samlet konkurrencedygtigt marked, som kunne give Europæiske virksomheder den kundebasis og skala, der skal til for at konkurrere globalt.

For en ti år siden var der mange lovende Europæiske internetvirksomheder og europæiske medievirksomheder som Bertelsmann var fremme i skoene med at købe musiktjenesten Napster.
Men siden er det gået stødt ned ad bakke, og der er ikke et eneste Europæisk site i top 30 globalt. Et af de få succesfulde europæisk fostrede net-virksomheder Skype er karakteristisk nok på amerikanske hænder i dag. Som flere iagttagere har påpeget, så er det økosystem af investorer, talent, uddannelser og forskning, som skal til for at danne grobund for de globale succeser ganske enkelt ikke til stede på det gamle kontinent.

[...]

Læs resten af Det er Europa, ikke kun Kroes, der mangler svar

Under et showsene i københavnske modeuge i sidste uge spekulerede jeg på, om man kan forestille sig at web-branchen, når den bliver mere moden, vil have lignende halvårlige fremvisninger af nye påfund?

Modebranchen er kendetegnet ved, at den eneste reelle differentiering, der er i produkterne er selve designet og brandet, dvs. det image og den aura, som forbrugerne knytter til mærket bag. Der er meget lidt teknisk og funktionel innovation i branchen. Selve den fysiske produktion er 100 pct. outsourcet til lavt-lønslande, så det kan man ikke adskille sig på.

Værdiskabelsen er med andre ord i design og marketing. Derfor bruger branchen store summer mode-uger med masser af fest og farver og celebrity-dyrkelser, som kan give mærkerne opmærksomhed. Og derfor er det top-designerne der får mest opmærksomhed og den højeste løn.
I web-branchen derimod er differentieringen stadig på funktionel innovation og produktion. Det er ingeniører og kodere, der dominerer de store virksomheder som Google, Facebook og Microsoft. Nye tjenester promoveres udelukkende på, hvad de kan, ikke hvordan de ser ud.

[...]

Læs resten af Læren fra modebranchen